Kommunikationsmedarbejder til Filiorum

Ugentligt 20 timer

Teaterforeningen Filiorum præsenterer professionel scenekunst for børn og unge i en underfundig kontekst, hvor forestillingerne går hånd i hånd med totaloplevelsen. Filiorum har mange spændende tiltag; ”Scenekunst på Skoleskemaet”, teaterfestivaler og andre scenekunstaktiviteter med skoler og dagtilbud i Gentofte Kommune, samarbejder med Københavns Kommune og københavnske børneteatre og med Folketeatret om ’U – teater for dig’, så der er masser at tage fat i for den rette person. Filiorum er i vækst og vi arbejder i løbende læring i takt med at opgaverne tager form. 

 

Filiorum søger en kommunikations-, PR- og markedsføringsansvarlig, der i tæt samarbejde med Filiorums team kan tekstforfatte, skabe omtale og markedsføre de mange aktiviteter, både på de sociale medier og andre platforme. Du skal kunne formidle dansk scenekunst af højeste kaliber i et fængende og fagligt sprog, og samtidig have et solidt kendskab til marketingstrategier og annonceplaner. 

Du vil især arbejde tæt sammen med Filiorums leder, vores Filiorums projektkoordinator og vores administrator.

 

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Tekstforfatter til hjemmeside, nyhedsbreve, spørgeskemaer, annoncer, katalog mv.
  • Billedudvælgelse til presse og hjemmeside
  • Markedsføringsopgaver såsom bookning og indrykning af annoncer, koordinering med Filiorums grafiker mv.
  • Social media opgaver: Produktion af posts, film, fotos, annonceindrykning på de sociale medier, og high-class emoji-håndtering.
  • Tekstforfatter til pressemeddelelser
  • Opsøgende kontakt til pressen – både telefonisk og skriftligt
  • Opdatering af pressekontakter
  • Indsamling af presseklip
  • Et utal af mindre ad hoc- og koordineringsopgaver i forbindelse med kommunikation og sociale medier.
  • Koordinering af Filiorums foto- og filmproduktioner
  • Tæt samarbejde med hele Filiorums team
  • Til tider også konkrete og praktiske opgaver langt væk fra tastaturet

 

Den ideelle kandidat:

  • Har en skarp pen og flair for forskellige typer af tekstproduktioner
  • Har erfaring med pressearbejde og pressekontakt, gerne inden for kunst og kultur
  • Har erfaring med kommunikationsarbejde og formidling på mange platforme
  • Har erfaring med kommunikation på de sociale medier og har lyst til at holde sig opdateret på de nye tiltag indenfor SoMe
  • Har erfaring med markedsføring af kulturprojekter herunder erfaring med eller kendskab til digital- og SoMe-markedsføring.
  • Har et hjerte der brænder for kunst og kultur – og meget gerne teater
  • Kan have mange bolde i luften (og sørge for at de lander rigtigt igen)
  • Har erfaring med hjemmesideredaktion
  • Er dygtig til at sætte sig ind i nye systemer
  • Er en fleksibel og engageret holdspiller med lyst til at lære og udvikle sig

 

Forventet lønniveau før feriepenge: 20.000 kr.

 

Ansøgningen sendes til job@filiorum.dk inden udgangen af søndag den 5. august.

Grundet sommerferie besvares evt. spørgsmål tirsdag d. 31. juli - torsdag den 2. august mellem 12:00 og 15:00. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Clarissa Meister-Petersen på clarissa@filiorum.dk eller 21 46 06 33.

Samtaler forventes afholdt medio/ultimo august

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Arbejdssted København.