
Filiorum har sammen med Folketeatret skabt initiativet for børn og unge U - teater for dig
U-teater for dig er navnet på Folketeatrets initiativ for børn og unge - for ja, U er teater for dig. Det er Filiorum-håndplukkede forestillinger for de 0-16 årige og deres voksne. Det er i Nørregade, tæt, tæt på Nørreport station - så det er super nemt at komme til. Det er på en lille, intim scene så vi alle kommer helt tæt på kunsten og spillerne og ikke kan lade være med at blive smittet af finurlighederne. Vi glæder os til at slippe magien løs!
Teater er læring
#klassiskdannelserocks
Fra sommeren 2018 og to år frem præsenterer Filiorum teater og udbyder læringsforløb til ca. 2000 børn og unge i Gentofte Kommunes skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre

Scenekunst på Skoleskemaet
- undervisning og teater for udskolingen
Undervisningsforløb med afsæt i forestillingen "4,1 promille" som sætter fokus på alkohol, druk og opførsel under påvirkning.
Scenekunst i Børnehaven
- undervisning og teater for dagtilbud
Læringsforløb som lader børnene bearbejde forestillingen “Jeg kan huske alting”, både kropsligt, kreativt og med hovedet.
Teater med Kunstnerisk Laboratorium
- for indskolingen
Eleverne ser en teaterforestilling og bearbejder efterfølgende forestillingens univers og deres personlige oplevelse i det Kunstneriske Laboratorium.
Teater med Kunstnerisk Laboratorium
- for dagtilbud
Børnene ser en teaterforestilling og bearbejder efterfølgende forestillingens univers og deres personlige oplevelse i det Kunstneriske Laboratorium.
Bananer, bananer - sprogleg med teater
- for 4-5 årige børnehavebørn i København
Over de næste to år udbyder Filiorum sprogstimuleringsforløbet ”Bananer, bananer – sprogleg med teater” i samarbejde med Fagligt Center/Åben Dagtilbud, Københavns Kommune. 24 institutioner får glæde af samarbejdet, som vil styrke børnenes sproglige, sociale og æstetiske læring.
Få besøg
Filiorum tilbyder også at komme ud til jer i skolen eller børnehaven og møde jer, der hvor I og jeres børn er. Vi skræddersyr forløb efter aldersgruppe og læringsformål og har derfor udviklet initiativerne Scenekunst på Skoleskemaet, Scenekunst i Børnehaven og Skuespilleren træder op.
Besøg os
Filiorum er et pop-up teaterspillested, som ikke har en fast stationær scene. Vi popper-up ca. 4 gange om året på forskellige “scener” i Gentofte Kommune – vi præsenterer nøje udvalgte forestillinger i efteråret, til jul, i vinterferien og i løbet af foråret.
Scenekunst på Skoleskemaet er Filiorums tilbud til skoler, der ønsker at arbejde med den professionelle scenekunst i undervisningen. Vi skræddersyr et komplet forløb, der er tilpasset klassetrinnet, og som centrerer sig om en udvalgt forestilling med en før og efter undervisningsworkshop udført af Filiorums teaterpædagog på skolen.
Støt os
Bliv sponsor
Kan du forestille dig noget bedre formål at støtte end en hel generation af nysgerrige verdensborgere? Nu kan din virksomhed blive affilieret med høj kunstnerisk kvalitet til børn og unge. Som sponsor hjælper du nemlig Filiorum med at sætte ”den næste generation” på dagsordnen.
Donér
Ved at støtte Filiorum bidrager du til, at den professionelle scenekunst kommer hyppigere med i børn og unges hverdag. Det er dejligt at kunne tænke på, at et bidrag til Filiorum er et bidrag til den kommende generation af små innovative, kreative og demokratiske aktører i vores samfund.
Bliv Art Angel
Art Angels er Filiorums dedikerede, frivillige ambassadører, der blandt andet hjælper med at sprede budskabet om Filiorums forestillinger til både små og store. Vær med til at åbne dit lokalmiljøs øjne for scenekunstens magi ved at blive en del af Art Angel-skaren. Flyv med!
Bliv medlem af Filiorum
Bliv medlem af Filiorum og opnå rabatter og medbestemmelse. Filiorum er en teaterforening, og du har mulighed for at blive en del af medlemsskaren. Du får rabatter på teaterbilletter, bliver inviteret til et årligt særarrangement og har indflydelse på Filiorums fremtid.